Er du selvstændig erhvervsdrivende, og har du endnu ikke meldt dig ind i en a-kasse, så er der rig mulighed for det her. Vi hos A-Kasse-Guide.dk specialiserer os blandt andet i a-kasse for selvstændige, eftersom mange af vores besøgende, der ønsker rådgivning indenfor valg af arbejdsløshedskasse, er selvstændige.
Selvom ordene a-kasse og selvstændig ikke umiddelbart hænger sammen ved første øjekast, så kan det være en yderst god investering at sikre sig selv og sin familie, selvom det selvstændige erhvervseventyr går godt. Tingene kan desværre hurtigt vende, hvorfor det er klogt at være sikret dagpenge, hvis virksomhedseventyret pludselig skulle gå i den forkerte retning.
Contents
En a-kasse for selvstændige er en god investering
Alle selvstændige ønsker naturligvis, at ens forretning går så godt som muligt – og selvom forretningen måske går godt, der er rigeligt at tage løn af og budgetterne ser gode ud, så er det umuligt at forudse fremtiden. At melde sig ind i en a-kasse mens man udøver sit erhverv som selvstændig er ikke noget nederlag – det er derimod et stærkt træk hen imod en sikkerhed, der kan gå hen og blive nødvendig, hvis tingene pludselig ikke flasker sig som forventet.
Krav for medlemskab i en a-kasse som selvstændig
Der findes mange forskellige a kasser for selvstændige, men ens for dem alle er, at du skal leve op til ét af følgende krav:
- Du skal drive en virksomhed som din hovedbeskæftigelse i Danmark (dette kan både være alene eller sammen med andre – det kan også være i selskabsform)
- Din ægtefælle har en virksomhed, hvori du arbejder.
- Du er ansat og medejer af en virksomhed, som er ejet af din samlever.
Derudover gør følgende krav sig gældende, hvis du skal være dagpengeberettiget:
- Minimum 30 timers arbejdsuge.
- Minimum 52 arbejdsuger indenfor de seneste 3 år.
- Kunne dokumentere at have lukket din virksomhed.
Gør ovenstående sig gældende, har du mulighed for at dykke dybere ned i dine muligheder for at blive medlem i en a kasse for selvstændige.
Fordele ved at blive medlem i en a kasse som selvstændig
Arbejdsløshedskasser er den dag i dag ikke ”bare” foreninger, som giver dig ret til dagpenge ved eventuel arbejdsløshed. I takt med at konkurrencen i dén branche er steget, handler det den dag i højere grad om, hvilke andre services de enkelte a-kasse har at tilbyde. Det er vigtigt at understrege, at uanset hvilken arbejdsløshedskasse du vælger, så vil udbetalingen af dagpenge være den samme, da dagpengesatsen er fastsat af politikerne.
Flere a kasser tilbyder dets medlemmer følgende:
- Juridisk rådgivning – har du svært ved at gennemskue en juridisk problemstilling, eller er du kommet i andre former for problemer, hvor du har behov for kyndig juridisk hjælp, så kan a-kasser ofte være behjælpelige.
- Rådgivning – kommer du i stilstand i virksomheden, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med et svært valg, der skal træffes, så er det også noget, enkelte a-kasser tilbyder medlemmerne.
- Kurser – de fleste med selvstændig virksomhed ønsker at udvikle sig. Arbejdsløshedskasser er i højere grad begyndt at målrette spændende kurser mod selvstændige i håbet om at dygtiggøre og udvikle dets medlemmer yderligere.
I næste afsnit vil vi kigge nærmere på, hvilke a kasser der tilbyder ovenstående fordele.
De bedste a-kasser for selvstændige
Selvom alle arbejdsløshedskasser i Danmark giver dig den samme dagpengesats, så er der nogle a-kasser, der er bedre for dig (som selvstændig) end andre. Har du allerede nu en arbejdsløshedskasse, kan der måske være idé i at kigge nærmere på et skift af a kasse, da du højest sandsynligt ikke er bundet i din nuværende. Skift a kasse hvis du ser idé i de førnævnte fordele – herunder kan du se hvilke, du bør overveje som alternativ:
- ASE A-kasse – Mange års erfaring med selvstændige og en af de absolut største i Danmark indenfor feltet.
- Min A-Kasse – Denne arbejdsløshedskasse har mange års erfaring indenfor IT-virksomheder. Medlemstilfredsheden er endvidere høj.
- CA A-Kasse – Specialister indenfor freelancere, selvstændige og iværksættere. Tilbyder endvidere masser af ekstra services, der kan gavne din forretning.
Du kan se mere omkring priserne på a-kasserne her.
Hvad er dagpengesatsen som selvstændig?
Din dagpengesats som selvstændig er den samme som for almindelige lønmodtagere. Den højeste dagpengesats (i 2018) er 18.633 DKK pr. måned. Derudover er det vigtigt, at du er beredt til at komme ud på arbejdsmarkedet igen straks. Dette sker blandt andet ved at tilmelde dig som ledig hos jobcentret samt opdatere dit CV: