
Et af de helt store spørgsmål, når snakken falder på arbejdsløshedskasser, er naturligvis hvilken, der skal vælges. Der findes et hav af forskellige, og det kan være svært umiddelbart at gennemskue hvilken a-kasse, der er det helt rigtige valg for dig.
Derfor har vi i dette skriv forsøgt at belyse nogle af de vigtigste faktorer, som du skal være opmærksom på, når du skal vælge en a-kasse.
Contents
Hvad er din nuværende situation?
Noget af det, som folk ofte synes kan være forvirrende, er de mange forskellige tilbud, der findes på a-kasser. Ofte afhænger tilbuddet nemlig af hvilken situation, du på nuværende tidspunkt står i. Er du eksempelvis studerende, så vil du som hovedregel kunne tegne en a-kasse helt gratis, indtil din uddannelse er endt. Er du derimod +30 år og i arbejde, vil et andet medlemskontingent gælde, end hvis du er under 25 og går ind under kategorien “ung”.
A-kasserne i Danmark har ofte forskellige tilbud, og derfor kan det være en god idé at skimme igennem, hvilken kategori du hører ind under. Det vil nemlig mange gange være tilfældet, at du hører under en kategori, hvor der er penge at spare på medlemskontingentet.
Herunder har vi listet nogle af de gængse kategorier, som de danske arbejdsløshedskasser har specifikke tilbud til:
- Studerende – Er du studerende, så har næsten alle a-kasser et studietilbud, som giver dig gratis medlemskab indtil din uddannelse er slut. Fordelen her er, at du optjener anciennitet mens du studerer, og står du derfor arbejdsløs, når studierne er færdige, så har du mulighed for at få udbetalt dagpenge.
- “Unge” – Er du under 25 år, så har de fleste arbejdsløshedskasser i Danmark et tilbud til dig. Der gælder endvidere nogle helt særlige regler for, at du kan gøre dig gældende til dagpenge, hvis du eksempelvis ikke har en uddannelse.
- Uddannelse – Nogle a-kasser (såsom Magisternes a-kasse) tilbydes udelukkende til personer, der har en akademisk uddannelse. Dette vil dog fremgå tydeligt hos den enkelte arbejdsløshedskasse, og vi gør endvidere også opmærksom på det i vores guides til a-kasserne.
Det er derfor en rigtig god idé at holde øje med, om ikke du hører ind under en af de medlemskategorier, som kan udmønte sig i en besparelse for dig i medlemskontingentet.
Skal du både bruge a-kasse og fagforening?
Hvis du både skal bruge en arbejdsløshedskasse og en fagforening, så kan det være en rigtig god idé at samle disse to, for at du dermed opnår den lavest mulige medlemskontingent. Der er nemlig ofte penge at spare, når du sammensætter begge i ét medlemsskab (hos samme organisation, naturligvis).
Er du i tvivl, om hvorvidt du skal tegne medlemskab hos en fagforening eller ej, så anbefaler vi at høre dine kollegaer ad, hvad de har gjort. Ofte er der større brug for en fagforening i enkelte brancher frem for andre, og det kan have nogle konsekvenser, hvis ikke du får meldt dig ind i tide.
Opfordringen herfra lyder blot, at du samler både din a-kasse og fagforening, hvis du bliver enig med dig selv om, at der er behov for begge.
Hvilke services har du brug for fra en arbejdsløshedskasse?
Eftersom at der i dag findes et hav af a-kasser i Danmark, så er tilbuddene også lidt forskellige. Derfor er det en god idé at spørge sig selv om, hvilke services du har brug for.
Det er vigtigt at understrege, at dagpengesatsen ikke påvirkes af dit medlemskontingent. Derfor kan du ikke sætte lighedstegn imellem høj medlemskontingent og høj dagpengesats. Det dagpengebeløb, som du vil få udbetalt, vil være det samme uanset den arbejdsløshedskasse, du måtte vælge. Det er derfor ikke dagpengesatsen, der skal være bestemmende for, hvilken a-kasse du skal vælge.
Du bør derimod tage et nærmere kig på, hvilke services a kassen tilbyder. Derudover skal du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig, du får hjælp til af den givne organisation.
Ønsker du eksempelvis juridisk assistance, diverse kurser indenfor dit område samt 1-til-1 hjælp med din jobsøgning og dit CV, så kan der være god idé at investere lidt mere i en arbejdsløshedskasse, som grundet højere medlemskontingent tilbyder dig hele pakken.
Er du derimod udelukkende interesseret i at optjene nok anciennitet til at have ro i maven, hvis du pludselig skulle være arbejdsløs og dermed har brug for dagpenge, så anbefaler vi blot at finde den billigste a-kasse.
Jeg har allerede en a-kasse – kan jeg skifte uden problemer?
Hvis du på nuværende tidspunkt allerede ér medlem i en arbejdsløshedskasse, men enten har skiftet branche, så en ny vil passe dig bedre, eller du simpelthen har fundet en, hvor medlemskontingentet er lavere, så kan du sagtens skifte uden problemer
Mange er nemlig bange for, at de mister den optjente anciennitet – det er dog ikke sagen, og du kan derfor med ro i sjælen skifte til lige præcis den arbejdsløshedskasse, som du ønsker.
Hvordan finder jeg den bedste a kasse?
Her hos A-Kasse-Guide.dk har vi gjort det utrolgit nemt for dig og tusindvis af andre danskere, som er på udkig efter den optimale arbejdsløshedskasse. Vi har nemlig været ude og sammenligne størstedelen af markedets tilbud og opsat det i en smart tabel, så du nemt og hurtigt kan finde frem til dén a-kasse, der passer bedst til dine behov.
Du finder vores smarte sammenligning af a-kasser ved at følge linket. Her har du endvidere mulighed for at filtrere efter dine præferencer og behov.
Vær den første til at kommentere